Skip to main content

LAGVesterhedevej 33, DK-7250 Hejnsvig
Ring +45 2023 5692
info@loasen.dk

Hos os

Vi har mange forskellige aktivitetsmuligheder, som du som gæst her hos os har mulighed for at benytte dig af.

Om du er til afslapning på terrassen med et glas rødvin eller en kop frisklavet kaffe, mens børnene leger på legepladsen, en omgang boldspil på boldbanen eller måske et slag bordtennis, ja så har du fri adgang til det hele.

Du kan også slå dig ned ved bålet og hygge med bagning af snobrød eller pandekager. Vi sørger for snobrødspinde og pander og med adgang til at købe brænde, så du skal blot selv sørge for dejen.

– og så ellers lade duften af bål og nybagt snobrød brede sig omkring jer.

Børn og voksne i fælles leg på trampoliner på overnatningssted ved Billund

Du er også meget velkommen til at gå en tur på de trampestier, som vi har anlagt her på ejendommen.

Driller vejret lidt, har vi bl.a. airhockey og bordfodbold indenfor og et legehjørne til de yngste i flokken.

  • Vi tilbyder bl.a.:
  • Stor legeplads
  • Bordtennis under tag
  • Bålplads med snobrødspinde og pander. Brænde kan købes
  • Boldbane
  • Pedal go-karts
  • Airhockey og bordfodbold
  • Legesager til de yngste inde i salen
  • Fri adgang til vores skønne natur

Vi har de bedste gæster. Se hvad de mener om os.

Familien Dollerup - familieweekend

24. november 2024

Tak for denne gang. Vi har været her for anden gang og succesen var ligeså stor denne gang. At der var masser af sne til snemænd mm var supergodt. Faciliteterne er supergode til familietræf med puslespil, yatzy-turnering, bål og skumfiduser m.v. Nogle var også en tur i Billund for at spille padel hos Lalandia.

Margrethe og Flemming - camping

5. august 2024

Tusind tak for et dejligt ophold. Et skønt sted I har, med dejlige gåture, flotte faciliteter, pænt og rent. Alt er ok. Vi kommer meget gerne igen med vores camper.

Gurli og Uffe - fest med overnatning

2. august 2025

Tusind tak for de smukkeste rammer til vores bryllupsfest. Alt spillede perfekt, og alle gæster havde kun rosende ord om stedet.

Lonnie - ferieophold

6. juli 2021

Vi vil gerne sige dig/jer tusind tak for nogle fantastiske dage her. Hvor er det et dejligt sted med masser af sjæl og ro.  Det er i hvert fald noget, vi vil vende tilbage til. Tusinde tak for jeres venlige sind.

    LOasen Vesterhede
    v/ Lis og Henning Kristensen
    Vesterhedevej 33
    DK-7250 Hejnsvig
    CVR-nr. 11472273
    Ring +45 2023 5692
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Ring til os

    Skriv til os